Tale til min elskede Brud, Lise

 

 

Kære Lise…

 

Det er i dag 2155 dage siden vi så hinanden første gang til Tinas 29 års fødselsdag på Dybbølgade..

Og vi har godt nok ikke været væk fra hinanden ret mange døgn siden dengang!.

 Vi blev vel egentlig ret hurtigt klar over at vi ville satse seriøst på hinanden, dig og mig - og vi begyndte da også allerede at kigge på huse kort tid efter at vi flyttede sammen.

Vi købte således vores hjem på Hanevej 13, i starten af 2003 og nu, med monteringen af de nye vinduer, er vi snart ved at være helt færdige med istandsættelserne.

og lad mig lige benytte lejligheden til at få sagt tusind tak til begge vores familier for al den fremragende hjælp i har ydet os igennem de sidste par år – mange tusind tak skal i have!

 

Det at vi er blevet gift i dag er ikke starten på en masse nye omvæltninger for OS; vi har jo levet sammen i lang tid.. – Det er mere en ”blåstempling” af: At det vi har gang i - ønsker vi at fortsætte og forstærke, og samtidig sende et signal til omverdenen om at vi fremover ønsker at blive regnet som og for, ja,- et gift par- med alt hvad det indebærer

 

 

Vi har skabt os et godt liv sammen, syntes jeg; Vi er glade for hinanden, for vores respektive jobs og økonomisk lider vi ingen nød.  Vi har vores dejlige dyrepark som sikkert vil vokse yderligere

og Vi har kort sagt fået det som vi ville have det!

 

Du har holdt mig ud igennem forskellige perioder, gode og mindre gode.

 Den værste tid, for os begge, har nok været den tid hvor jeg dyrkede sofaen, chipsposen og den kolde øl lige lovlig meget – det bar min krop da også præg af dengang:

 Da vi vendte hjem fra Bangkok og jeg startede slankekur var kampvægten 98 kg.. Da du mødte mig vejede jeg omkring 72, men der røg jeg også som en skorsten og dyrkede en del motion.

Vores bedste tid sammen tror jeg ligger ude i fremtiden, for vi er i en rigtig god udvikling og jeg syntes det tegner godt.

Vi ved begge hvad der skal til for at holde fast i de gode tider og jeg, for min part, lover dig at jeg nok skal yde mit.

 

Jeg har sagt det til dig før og nu siger jeg det igen så alle kan høre det:

 Lise du er et dejligt menneske der vil alle det bedst mulige:

 du tror på det bedste i mennesker også efter at det modsatte er bevist!

 Du har en meget høj moral og er yderst troværdig.

 Jeg tror ikke at der er nogen her der kan sige at de har grebet dig i at sige noget usandt, jeg ved i hvert fald, at jeg aldrig har oplevet det.

Du har læst utrolige mængder af bøger og det er du bestemt ikke blevet mindre intelligent af.

 Og så er du rigtig sød og så er du min dejlige koneJ

 

 

Kærlighed er ikke statisk; nogle gange elsker den ene mere end den anden, nogle gange er det lidt køligt for os begge og så er der igen den lykkeligste situation hvor vi begge elsker hinanden himmelhøjt J

At fremkalde og fastholde denne sidstnævnte situation gøres ved at man med jævne mellemrum gør sig ”elske-værdig” over for den anden – og hvordan man GØR det er ikke så svært at regne ud når man ved hvad ens ægtefælle holder allermest af..

 

 

Os to, dig og mig -  Team Lise og Troels stiger nu ombord på vores fælles skib ”ægteskabet” og med os har vi Fellow, Fie og Filbert som passagerer. Vi sejler ud for at opleve livets bølgegang – og vil gennemsejle både storme og solrige tider sammen.

Til livets ende!

 Med motoren kørende på en blanding af kærlighed, troskab, respekt og håb! Sejler vi ud sammen!

 

Lise, du er min bedre halvdel og jeg kan ganske enkelt  ikke undvære dig. Du er min forudsætning,  min redningsvest - for uden dig ville jeg være bange for at gå til bunds. Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg respekterer og agter dig højt for det dejlige menneske som du er og glæder mig til at tilbringe resten af livet sammen med dig.

 

Vil i alle rejse jer og sammen med mig udbringe en skål for min dejlige kone; Lise Søndergaard Ellestrup